Kronik: Generation gode betalere

Hver tyvende dansker er registreret i RKI registret. Heriblandt er unge i alderen 26-35 år hyppigt repræsenteret. Hvorfor har vi ikke undervisning i privatøkonomi, når tallene på dårlige betalere er så høje?

Hvert år udgiver Experian – RKI Kredit Information statistikker over dårlige betalere her i landet. Det er en opgørelse over de danskere, der ikke har betalt sin gæld til tiden. I begyndelsen af 2017 var cirka hver 20. dansker registreret. Jeg gentager lige: Hver tyvende dansker er registreret i RKI. Det svarer til over 200.000 personer, som er dårlige betalere i Danmark.

Vi lever lige nu i et dansk samfund, hvor vi har travlt med at få unge gennem uddannelsessystemet. Vi skal hurtigst muligt få et job og blive selvforsørgende. Men sagen er, at folkeskolerne har mere travlt med at lære os omkring kemiske reaktioner i kemiundervisningen end at lære os at styre vores egen privatøkonomi. Mange unge aner ikke, hvordan de lægger et budget, hvordan de registrerer forskudsopgørelse og årsopgørelse korrekt, hvad renter og gebyrer betyder, og hvad skattepenge rent faktisk går til.

Selvom statistikkerne fra Experian viser et fald i antallet af dårlige betalere siden 2014, så er det stadig skræmmende, at over 200.000 danskere er registreret i RKI. Det er jo ikke kun disse personer, der har finansielle problemer. Der findes mange uden for registret, som har problemer med at drive en sund og fornuftig privatøkonomi.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sikrer vi, at flere danskere får udviklet en privatøkonomisk sans?

Som en ung herre på 22 år vurderer jeg løbende i min omgangskreds, at langt størstedelen af mine medstuderende på universitetet havde haft gavn af mere undervisning i finansiel forståelse i folkeskolen. Antallet af unge danskere mellem 26 til 35 år i RKI-registret er hyppigt, og meget tyder derfor på, at vi unge ikke er gode nok til økonomi.

Robotter før budgetter

Vi bliver undervist i det naturfaglige, i sprogundervisning og om samfundet. Nogle steder er folkeskoler også begyndt at undervise i robotteknologi. Men der er endnu ikke taget initiativ til, at uddannelsesplanerne skal indeholde privatøkonomi.

Landets folkeskoler har pligt til at runde emnet privatøkonomi og finansiel forståelse. Men problemet er, at det er op til den enkelte skole og den enkelte underviser at vurdere, hvor meget der skal gøres ud af emnet. Nogle folkeskoler mener altså, at robotter er vigtigere, end at kunne opstille et privatbudget med indtægter og udgifter, aflæse ens månedlige rådighedsbeløb til leveomkostninger og sikre en korrekt registrering af både forskudsopgørelse og årsopgørelse. Robotteknologi er blevet en fast og integreret del af skoleskemaet visse steder på Fyn. Det er privatøkonomi ikke.

Men er det virkelig vigtigere, at vi lærer om robotter, end det er, at vi lærer at styre vores egen økonomi?

Det er op til forældrene

Ansvaret ligger tungt på vores forældre. I dag skal vi tilegne os den fundamentale viden og forståelse om forbrug, renter, budgetter og gebyrer fra vores mor og far. Jeg har selv været heldig. Mine forældre har begge arbejdet i bankverdenen i over tredive år. Derfor har jeg gennem hele min opvækst fået en god forståelse for økonomi. Men så heldige er det ikke, alle der er.

Ikke alle vores forældre er egnet til at kunne lære os om privatøkonomi. Ikke alle vores forældre er selv egnet til at styre en privatøkonomi. Det bliver en ond cirkel, hvis ansvaret fortsat skal ligge hos vores forældre. Jeg synes, at vi alle skal have lige vilkår. Også når det gælder undervisning i privatøkonomi.

Økonomiske tømmermænd

Unge har i dag flere penge mellem hænderne, end det har været tilfældet før. Vi lever samtidig i en tid, hvor det ikke længere er nødvendigt at trave en tur ned til banken for at få bevilliget et lån. Nej, du kan swipe dig til et lån på mobilen på få sekunder. Udbuddet af såkaldte hurtiglån, sms lån og andre slags lån på forskellige platforme gør det nemt at optage lån. Og det øger risikoen for, at en større gruppe af især os unge fristes til at optage lån. Men denne type hurtiglån har høje renter og gebyrer, hvilket betyder, at beløbet der skal tilbagebetales er væsentligt større, end det beløb som lånet oprindeligt var på.

Derfor skal vi allerede i folkeskolen forberede de næste generationer til at kunne stå på egne ben. Der kommer en tid, hvor vores forældres lommepenge hører op. En tid, hvor vi selv skal betale husleje, tv-pakke, internet, vand og el. Vel at mærke til tiden.

Vi unge skal kende konsekvensen af at låne penge. Vi skal forstå, at hvis vi tager et hurtigt og dyrt lån for at hamre igennem i byen en fredag aften, så kan hovedpinen efterfølgende blive rigtig slem, når regningen skal betales.

Mission gældfri

I Danmark skal vi have en mission. Missionen skal sikre færre dårlige betalere i landet. Missionen skal sikre, at færre end hver 20. dansker står i RKI-registret. Og det gør vi ved, at vores næste generationer har forstand på privatøkonomi.

Privatøkonomi er nemlig ikke bare sorte eller røde tal på en bankkonto. En sund privatøkonomi giver dig færre bekymringer i hverdagen. Og en sund privatøkonomi – vigtigst af alt – optimerer muligheden for en god livskvalitet.

Det er derfor ikke nok, at folkeskoler binder undervisningen i økonomi og finansiel forståelse sammen med enkelte matematiktimer. Og det kan ikke passe, at robotteknologi er prioriteret højere. Undervisning i privatøkonomi skal være en fast og integreret del af børns skolegang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *