Beskyt dig selv mod teknologiens farer

I vores tid, er den moderne teknologi blevet udviklet ekstremt meget og alle vil gerne have det nyeste og det bedste de kan få. Vi bruger alle de her nye intelligente teknologier i form af mobiler, pc’er, iPads osv., for at gøre livet lidt lettere for os selv, så vi bl.a. slipper for nogle af de sure pligter. Men selvom vi elsker at kunne anvende dette i form af f.eks. online lommeregnere, så vi slipper for hovedregningen, så er vi stadig meget påpasselige.

Frygten

Vi er nemlig bange for at disse teknologier udnytter data om vores adfærd imod vores egne interesser, hvilket sætter begrænsninger. Den udviklede teknologi, har uendeligt mange muligheder, men pga. de begrænsninger som vores egen frygt sætter for os, udnytter vi den ikke til sit fulde potentiale. Vi er bl.a. bange for at blive hakket og ransomware, men hvad folk glemmer, er, at der er måder at beskytte sig mod dette, så man stadig kan udnytte teknologien til at gøre hverdagen lidt lettere.

Ransomware og beskyttelse

Ransomware er noget som vi oplever og høre mere og mere om, bl.a. fordi mange offentlige myndigheder og private virksomheder bliver ramt af det, men selv om de fleste er klar over at det ikke er noget godt, så er det langt fra alle, der egentlig ved hvad det er. Ransomware er en digital form for gidseltagning, altså kan det ses som når din computer eller telefon tages som gidsel. Her krypterer en hacker brugerens filer og dokumenter således, at man ikke kan tilgå dem. Så kræver hackeren løsepenge for at frigive filerne igen, og efter en stigning i disse angreb, er folk blevet endnu mere påpasselige.
Man kan dog forebygge og beskytte sig mod sådanne angreb. Hvis man bl.a. sørger for at have en sikker og tidsvarende backup-løsning, mister man ikke sine filer hvis uheldet nu skulle ske og desuden er et godt virus program altid en god ide og investeringen værd. Husk derudover aldrig at åbne mistænkelige links og hold øjnene åbne når du bruger nettet.
Læs mere om ransomware her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *