Alternative karrierevalg

Pædagog, sygeplejerske, ingeniør og socialrådgiver rangerer alle øverst på listen over de mest populære karrierevalg blandt studerende. Det er ofte inden for fag som disse, at mange finder deres fremtidige jobs og karrieremæssige ståsted i livet. Dog findes der også en del, der vælger at gå ad helt andre veje, når det kommer til at skulle vælge sig en karriere.

Ring med klokkerne

Blandt de mindre almindelige karrierevalg finder vi blandt andet en stilling som klokkenist. Du undrer dig måske over, hvad en sådan titel indebærer. I så fald kan vi fortælle dig, at en klokkenist er vedkommende, der ringer med klokkerne i en kirke. Uddannelsen til klokkenist kan tage alt fra to til syv år – alt afhængigt af den grad man vil tillægge sig og kan læses hos Kirkemusikskolen i Løgumkloster. Stedet i Sønderjylland er det eneste sted i hele Norden, der udbyder uddannelsen. På skemaet står fag som klokkespil og praktik i klokkespil, indtil den dag man bliver dygtig nok til at kunne ringe med klokkerne på egen hånd.

Fordybelse i et par kolde studier

For andre er det ikke så meget lyden af kirkeklokker, der drager, men mere lysten til at finde ud af, om det mon er sandt, at der findes mere end 200 måder at sige sne på blandt inuitter. Personer med denne interesse vælger som regel at læse eskimologi, der blandt andet er et studie, deres udbydes på bachelor- og kandidatniveau på Københavns Universitet. Som en del af studiet gives der en grundig introduktion til grønlandsk sprog samt landets arktiske kultur- og samfundsforhold. Efter at have færdiggjort studiet finder de jobs som forskere eller undervisere indenfor området.

Når ord som bluff og all-in bliver en del af karrieren

I løbet af de seneste 10-20 år er der en del danskere, der har valgt at skabe sig en karriere som professionel pokerspiller. Mange pokerspillere lærer at spille poker gennem sider som Full Tilt Poker, der blandt andet tilbyder materiale med en introduktion til poker, samtidig med at nye spillere får mulighed for at øve sig, inden der spilles om rigtige penge. Blandt danskere, der har valgt en sådan karriere finder vi Peter Eastgate fra Odense og Gus Hansen fra København. Begge spillere har gennem tiden vundet store summer af penge og flotte titler inden for feltet. For et par år tilbage udtrykte Peter Eastgate dog et ønske om at udskifte den alternative karriere med en mere almindelig form for karriere. Her var drømmen at blive skolelærer som sin bror og far.

Kommunikation med dyrene

Så er der dem, der vælger at gøre dyr og dyrs behov til udgangspunktet for deres karriere. Blandt dem finder vi de såkaldte hesteviskere, der lever af at kommunikere med heste via kropssprog og telepati. En uddannelse som hestevisker tager 3 år og kan for eksempel læses hos Malene og Klaus Ferdinand Hempfling i Korinth på Fyn. Uddannelsen skal klares med egne midler og er ikke er SU-berettiget. Til gengæld giver den en god indsigt i samspilet mellem mennesker og dyr.

Det er altså på mange måder kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan gøre karriere inden for i dagens Danmark. For at give fantasien lidt frie tøjler er der mange, der desuden vælger at tage et sabbatår eller to, hvor studierne lægges på hylden for en stund, og tiden går med andre gøremål og interesser. Ligeledes er der mange, der med tiden skifter karriere og deri vælger et nyt fokus for deres arbejdsliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *